Legeland Hobby
 

Nedenstående finder du anmeldelser af diverse Scalextric modeller/biler

Savner du en anmeldelse på en af vores biler så send en mail.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ANMELDELSE AF SCALEXTRIC C3019 + C2911

Scalextric Mini cooper S, to forskellige farvetemaer.

 

De små mini’er fås i flere slags, fra de helt klassiske med små smalle dæk, til disse mere moderne modeller, der repræsenterer den renæssance bilen har fået. De har altid haft en plads i motorsporten, og har da også helt klart en plads i Scalextric universet.

Der er i disse tilfælde tale om et par biler med et klassisk design. Den ternede er lidt ensartet, men ligner en Mini som man forestiller sig den. Det samme gælder den stribede røde, der dog er mere varieret i sit udtryk. Detaljemæssigt er der dog små forskelle, fx er der bagvinduer i den røde hvorigennem man kan se bilens rollcage. De ender dog på samme (høje) æstetiske niveau.

De accelererer hurtigere end man tror, men man lader sig også snyde af deres diminutive fremståen. I svingene klæber de bestemt som de skal, og man ved hvor man har dem. De slår ikke pludselig med bagenden, og man kan accelerere igen på vej ud af kurverne. Topfarten er tilpas, ikke for hurtig men heller ikke for langsom. Med lidt øvelse kan man udfordre overraskende mange ellers kampklare modeller, der ved første øjekast virker mere aggressive. Altså alt i alt nogle spændende modeller der både pynter, overrasker og har klassisk præg.

 

Det lyder ulogisk, men den ternede kører bedre end den røde. De tekniske specifikationer er ens, så jeg har ikke nogen forklaring på dette. Vi er imidlertid to erfarne kørere, og vi er ikke i tvivl.

Karaktere fra 1-10:

Detaljer: 7

Acceleration: 7

Topfart: 6

Vejgreb: 6

Køreglæde: 7

Samlet: 6,6

Anmeldt af: Mikkel Voss Kristensen

 

 

 

 

 

 

SCALECTRIX McLAREN MP4-12-C.

 

Denne bil ligner en sportsvogn som accelererer fantastisk, kører voldsomt hurtigt, suger sig fast til vejbanen og virkelig fryder øjet. Det ligner en bil, man kunne bruge mange minutter på bare at gå rundt om og beundre, og mange timer på at køre i, hvis man nogensinde var så heldig at få lov.

Det er det sikkert også i virkeligheden. Derfor er det også oplagt at lave en Scalextric model af den.

Det er bare synd, at ingen af delene er tilfældet med Scalextric versionen.

Den har en flad orange farve. Hvis man googler den, ser man den virkelige model have en imponerende skinnende metallic orange.

Scalextric modellen er ikke ret stor, og de uden tvivl meget sexede kurver originalen frembyder, fornemmer man ikke rigtig. Der er ikke brugt energi på andre detaljer, og bilen minder om en super resistant uden at være det.

Når man så mærker accelerationen skuffe, forgæves forsøger at få den op i fart, og herefter oven i købet ryger af i første sving, begynder billedet at tegne sig. Vi har at gøre med en utilstrækkelig bil.

 

Karakterer fra 1-10:

 

Detaljer: 3    

Acceleration: 5

Topfart: 5

Vejgreb: 4

Køreglæde: 3

Samlet: 4,0.

Anmeldt af: Mikkel Voss Kristensen

 

 

Anmeldelse af Ford GT40

Lad det være sagt med det samme; Fort GT40 er en af kongerne i den store verden af Scalextric! Fremragende køreevner er kendetegnet for dette lille ”vidunder”, intet mindre.

Den har en høj acceleration, kommer hastigt i topfart, vejgrebet er aldeles upåklageligt og køreglæden er dermed enorm. Dette er bilen for såvel nybegyndere som de rutinerede, selvom dens upåklagelige præstation naturligvis først og fremmest gør den til en oplagt startbil for den der begynder sin færd i det fantastiske Scalextric-univers. Når den også bør være relevant for den rutinerede så er det simpelthen fordi en hvilken som helst samling skal have en konge; og Fort GT40 er den ukronede af de mange biler.

Det eneste der trækker ned i helhedsbedømmelsen er dens detaljer, eller mangel på samme. Den er da pæn nok, og der er både flotte lygter, der lyser samt en række forskellige småting såsom vinduesvisker, kører i bilen etc. Men lad det være sagt klart; Ford GT40 er ikke et visuelt vidunder sammenlignet med så mange andre biler. Til gengæld er den blandt toppen af alle andre kategorier.

Så kort sagt; en Ford GT40 er et must i enhver samling af Scalextric biler – både i nybegynderens og den mere rutinerede!

 

Karakterer fra 1-10:

Detaljer:6

Acceleration: 7

Topfart: 8

Vejgreb: 9

Køreglæde: 9

Samlet: 7,8

Anmeldt af: Thomas Banke

 

 

Anmelderpanel hos legeland.dk:

 

Læge, Mikkel Voss Kristensen (Fredericia)

 

Borgmester, Thomas Banke (Fredericia)

 

Kunne du tænke dig at blive anmelder hos legeland.dk? så kontakt os via mail soren@legeland.dk

Indkøbskurv
Antal varer: 0
I alt: DKK 0,00
Få sendt din pakke fra 29 kr.
- Fri fragt over 699kr.
Vi bytter altid med et smil;)
 
Søg på pris her >>
Nyhedsmail
facebook logo
Hot Wheels RC Hyper Racer
Vælg mellem Twindust eller Drift Rod
Tilbud: DKK 499,95
Pris: DKK 899,95
 
Scalextric Omgangstæller c8215
Hold styr på hvem der vinder løbet med denne omgangstæller
Ikke på lager
Pris: DKK 399,95
 
 
 
© 2017 Legeland.dk - Hospitalsgade 17 | 8700 Horsens - Tlf. 75616011 - salg@legeland.dk